• Forsiden
  • Download guide
  • Blog
    • Blog
    • Baner
    • Udstyr
    • Psykologi
    • Tips og tricks
  • Om mig
  • Kontakt

  • Forsiden
  • Download guide
  • Blog
    • Baner
    • Udstyr
    • Psykologi
    • Tips og tricks
  • Om mig
  • Kontakt
HomeGolfAnmeldelse: GolfQuis (iPhone app)

Anmeldelse: GolfQuis (iPhone app)

  • 08/16/2017
  • michaelbang
12
DELINGER
FacebookTwitter

Det er sjældent, at jeg downloader en dansk app til min mobil, men da Michael Møller Pedersen præsenterede mig for den nye golfapp “GolfQuis”, så blev jeg nødt til lige at se, hvad det gik ud på.

I korte træk er GolfQuis appen præcis det, den udgiver sig for at være.

En quiz om golf.

Du får 18 spørgsmål, og så gælder det ellers om at svare rigtigt på så mange som muligt.

Du kan spille alene eller mod andre.

Og lad mig sige med det samme… Man kan sagtens blive hooked.

Det er jeg i hvert fald blevet.

Appen er dog ikke uden fejl og mangler, og dem vil jeg komme ind på her. Sammen med de gode ting – naturligvis.

Jeg har downloadet appen til min iPhone, men den findes også til Android og kan sågar spilles direkte i en browser.

Designet

Det første du møder, når du åbner appen, er naturligvis designet. Og som med mange andre danske apps, så er det som om, at der er blevet sparet på udgiften til designere.

Appens design fungerer da – bevares – men specielt kønt er det ikke. Det er brugervenligt, men uden finesse.

Den gennemgående og dominerende farve er grøn (ikke overraskende) og fontvalget er småkedeligt og hvidt.

Lige under logoet har de placeret en reklame. Det gør intet godt for helhedsindtrykket. Der findes mange andre reklameløsninger, der både ville være væsentligt kønnere, og formentligt også mere indbringende end den gamle bannerløsning.

Brugervenligheden

Som sådan er der styr på brugevenligheden. Det hele ser meget overskueligt ud – ved første øjekast i hvert fald.

For når du har brugt appen et stykke tid, så begynder der at dukke små irritationsmomenter op.

Igen er det som om, at fasen med test (og betatest) ikke er blevet prioriteret.

Lad mig som eksempel tage de to øverste menupunkter: “Opret spil” og “Mit solospil”.

Jeg har endnu ikke opdaget, hvad forskellen skulle være på de to menupunkter. Du ender nemlig ved det samme skærmbillede, uanset hvilket punkt, du vælger.

Et andet eksempel kunne være, hvis du ønsker at tilføje en ven. Dette kan kun gøres, hvis du samtidigt opretter en match mod vedkommende.

Det giver (i mine øjne) ingen mening.

Og sådan er der flere småting, der nemt kunne have været opdaget og rettet til, hvis der var blevet kørt en betatest (hvilket jeg må gå ud fra, ikke er sket – men jeg kan jo tage fejl).

Men udover de små irriterende upsere, så er det forholdsvist nemt at komme i gang med at spille. Og dog…

Sværhedsgraden

Måske er det bare mig, der er født uden tålmodighed. Men bare for at få et handicap (og komme i gang med selve spillet), så skal du svare rigtigt på 17 spørgsmål ud af 18.

Det er (igen i min optik) ikke særligt gennemtænkt.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er en del spillere, der simpelthen giver op, og dropper nogensinde at komme i gang.

Når du så endelig har ramt rigtigt 17 gange, så skal du efterfølgende svare rigtigt på 15 ud af 18 spørgsmål, for at du går ned i handicap.

Det gør desværre, at der sker for lidt ren action-mæssigt.

Og bufferzonen gør det faktisk ikke meget bedre.

Tværtimod.

Bufferzonen betyder nemlig, at hvis du svarer rigtigt på 13 – 14 spørgsmål, så sker der slet ikke noget. Som i intet.

Og min erfaring siger mig, at du ret ofte lander på lige netop 13 – 14 rigtige besvarelser hvilket gør, at der som oftest ikke sker en hujende fis, efter at du har “gået en runde”.

Og det er sgu lidt ærgerligt.

Og kedeligt.

Så en kombination af en lidt for høj sværhedsgrad og for lidt action gør, at det faktisk hurtigt kan blive en smule trivielt i længden, og det er nok næppe meningen med spillet.

Matches

En af de sjove muligheder er, at du kan spille mod andre.

Desværre er der bare lidt tilbage at ønske sig, når det kommer til valgmuligheder.

Hvorfor kan man f.eks. kun svare på to spørgsmål ad gangen?

Appen er bygget sådan op, at du svarer på to spørgsmål, og så skal du ellers vente på at din modstander gør det samme. Det betyder i praksis, at en enkelt runde kan trække ud i flere dage.

Det er ikke særligt hensigtsmæssigt.

Derudover så er skærmbilledet ved slutningen af en runde heller ikke specielt overskueligt.

F.eks. fik jeg et “Tillykke!” selvom jeg tabte runden? Jo jo, jeg gik ned i handicap, men jeg tabte jo til min modstander.

Jeg kunne heller ikke se, hvor mange point vi havde fået hver især. Det skal man scrolle ned hele to steder, for at se. Det burde stå med store tal (men ja – jeg tabte desværre til Michael. Damn it!).

Bugs & features

Appen er stadig ny, men der er altså stadig lidt for mange “bugs”. Og så har jeg et par ønsker til fremtidige features.

Spillet er f.eks. frosset for mig et par gange.

Og så er der formuleringer i selve spillets spørgsmål, der er relativt kryptiske.

Tjek f.eks. den her. Man skal altså lige tænke sig lidt om, før man ved, hvad de mener (og sådan er der en del spørgsmål, der er konstrueret):

Du kan heller ikke vælge, om du f.eks. kun vil have spørgsmål om slagspil.

Personligt spiller jeg aldrig (som i aldrig nogensinde) hulspil. Men halvdelen af spørgsmålene handler om regler i hulspilsturneringer.

Det ville være meget mere brugervenligt, hvis jeg kunne vælge, at jeg udelukkende ville lære noget om slagspil. For i bund og grund spiller man spillet for to ting: For underholdningsværdien og for at lære noget om golfregler.

Jeg gider bare ikke lære noget om hulspil, for det spiller jeg aldrig. Det burde udviklerne have tænkt på.

På et tidspunkt gik jeg også op i handicap, selvom min score umiddelbart – og i forhold til hvordan jeg har forstået reglerne – lå indenfor bufferzonen.

Og så er 18 huller altså mange huller.

Jeg ville ønske, at man kunne gå en runde på 9 huller, og på den måde gå ned (eller op) i handicap. Om ikke andet, så indtil man når et vist handicap. Ligesom i den virkelige verden.

Den endelig dom

GolfQuis er bestemt et rigtig godt og dybt seriøst bud på en dansk app om golf, og der er mange timers underholdning gemt i den gratis app.

Og så bliver du klogere imens, og det er jo slet ikke så tosset.

Så til trods for ovenstående måske lidt kedelige anmeldelse, så vil jeg bestemt anbefale dig at downloade appen og få styrket din viden om golfregler.

Og når du nu er i gang, så find lige mig derinde “Michael Bang” og udfordr mig til en match – jeg lover dig, at du får kodyle prygl.

Jeg giver GolfQuis 3 ud af 5 stjerner.

> > Spil GolfQuis nu

FÅ STYR PÅ DIT MENTALE GOLFSPIL...
... med disse 3 lette øvelser og optimer dine chancer for at gå ned i handicap - allerede næste gang du slår ud.
Guiden koster dig ikke en krone. Du tilmelder dig samtidigt mit nyhedsbrev (og du kan altid afmelde igen)

Relaterede indlæg

0 comments
GolfTips og tricks

Golf Apps: De 7 Bedste i 2017

Læs mere

0 comments
Golf

Hole In (Almost) One: Det er derfor, jeg spiller golf

Læs mere

0 comments
GolfUdstyr

Anmeldelse: Garmin Approach S60 golfur

Læs mere

0 comments
GolfTips og tricks

Putting: Kig på hullet (ikke bolden) når du putter

Læs mere

0 comments
GolfUdstyr

Den (måske) grimmeste golf hat

Læs mere

Putting: Kig på hullet (ikke bolden) når du putter

  • 08/08/2017

Anmeldelse: Garmin Approach S60 golfur

  • 08/17/2017

Del

12
DELINGER
FacebookTwitter

Om mig

michaelbang

Golfspiller med en drøm om at nå et golfhandicap på kun ét ciffer. Her på siden kan du læse om min vej mod målet.

Relaterede indlæg

0 comments
GolfTips og tricks

Golf Apps: De 7 Bedste i 2017

Læs mere

0 comments
Golf

Hole In (Almost) One: Det er derfor, jeg spiller golf

Læs mere

0 comments
GolfUdstyr

Anmeldelse: Garmin Approach S60 golfur

Læs mere

0 comments
GolfTips og tricks

Putting: Kig på hullet (ikke bolden) når du putter

Læs mere

Do not miss

0 comments
GolfTips og tricks

Golf Apps: De 7 Bedste i 2017

Læs mere

Find mig på Instagram

Klik her og tilføj mig Klik her og tilføj mig
Copyright © 2017 michaelbang.com
Got a hot tip? Send it to us!

Your Name (required)

Your Email (required)

Video URL

Attach Video

Category
SportNewsTechMusic

Your Message

Kontakt mig

Dit navn *

Din e-mail *

Emne

Besked