Cocio & Eva Mendes – Man kan kun klappe i sine små hænder! :)
For en uges tid siden sad jeg og så reklamer på tv. Jeg er en af de tosser der rent faktisk godt kan lide at se reklamer – både på tv og i magasiner m.m. Ikke fordi jeg så render ud og køber produkterne bagefter, snarere tværtimod. Men fordi jeg finder det yderst interessant og lærerigt at se på hvordan et firma prøver at få deres budskab ud. Sjældent er jeg imponeret, men så…
Pludselig midt i en reklameblok toner Eva Mendes frem. Det er der ikke noget usædvanligt i egentlig. De store Hollywoodstjerner ser man oftere og oftere i reklamer for alle mulige produkter, men typisk er det mode eller f.eks. hudplejeprodukter de optræder for. Stor var min overraskelse da det går op for mig, at reklamen er for Cocio! RESPEKT! Jeg synes det er SÅ fedt at et dansk firma der producerer noget så “banalt” som kakaomælk, tør at gå hele vejen, og få en superstjerne som Eva Mendes til at reklamere for produktet. Cocio formår i DEN grad at skille sig ud fra mængden af kakaodrikke, og ramme et helt andet publikum end f.eks. Mathilde gør.
Det viser at man også i Danmark kan tænke ud af boksen, og slippe vellykket af sted med f.eks. reklamekampagner der slet ikke er normalt for den danske sendeflade. Fantastisk!! Giv os meget mere af det!
Det er heller ikke første gang at Cocio gør sig heldigt bemærket. Kunstneren Christian Hornsleth har tidligere lavet et værk med Cocios kendte logo i midten som et led i en Afrika-kampagne…
Dog kom Cocio lidt i modvind i går da DR2 bragte dokumentaren “Chokoladens mørke side”, om hvordan børnearbejde og børnehandel er et kæmpe problem på Elfenbenskysten, hvor Cocio får deres kakao fra. Du kan læse Cocio’s egen forklaring her: http://www.cocio.dk/Default.aspx?ID=1836
Men jeg er nu stadig imponeret over Cocio’s reklamekampagne, og Eva Mendes kan man bare ikke få nok af. Tak Cocio, tusind tak!














2 kommentarer
Når eva mendez er med, så er det godt – det kan ikke diskuteres
Helt på bølgelængde med Henrik her. Selvom jeg ikke kan fordrage Cocio, så overvejer jeg da at købe en