Et spørgsmål om kommunikation

I dag fandt jeg så ud af, at det at kommunikere i Tyrkiet ikke altid er så nemt endda.

På de fleste restauranter taler de ganske fint engelsk, de taler sågår dansk på mit “faste” sted, men det kneb lidt med det engelske i den lokale Kodak-butik.

Jeg skulle have printet 13 billeder til at vise til min kunde, og da jeg ikke har slæbt en printer med, måtte jeg finde en fotobutik der så nogenlunde tilforladelig ud. Og det fandt jeg, sådan da.

Ejeren var enormt imødekommende og rigtig rar. Det var tilsyneladende et familieforetagende, da både hans kone og to børn også var i butikken. Egentlig lignede det en dansk fotobutik, bortset fra at denne butik udelukkende printede billeder, og ikke solgte udstyr.

Jeg havde på forhånd lavet en cd-rom med de billeder jeg skulle have printet, og lavet dem i den rigtige størrelse, så chancen for at få et fornuftigt resultat var så stor som muligt.

At forklare den rare lille mand bag disken at jeg ville have mine billeder printet, var ikke det store problem. Heller ikke at forklare ham hvilken størrelse jeg ville have. Men men men… Der var alligevel et par situationer undervejs, hvor det var mildest talt op ad bakke.
Her får du et par eksempler. Jeg taler som regel en tand bedre engelsk, men lange sætninger var ikke et hit i dette tilfælde.

Han har lige forklaret mig at det vil tage 2 timer at printe et billede. Jeg vil gerne vide hvor lang tid det tager at printe alle 13:

Mig: “One picture, two hours. Is it also two hours for 13 pictures?”

Ham: “Okay”

Mig: “It that a yes or a no?”

Ham: “No problem”

Mig: “So 13 pictures is also two hours?”

Ham: “Okay”.

Hmmm.. Jeg gav op, og håbede på det bedste.

Men inden han printede dem alle ville jeg sikre mig, at kvaliteten var ok. Derfor bad jeg ham om at printe ét billede først, og hvis det var i orden, så skulle han printe de 12 andre:

Mig: “You print only ONE picture now, and then show me. Okay?”

Ham: “Yes yes, okay”.

Gæt selv hvor mange billeder han storsmilende havde printet og viste stolt frem da jeg dukkede op 2 timer senere. Heldigvis var kvaliteten super, og jeg betalte glædeligt.

Men udover at det ikke altid er så let at forstå hinanden, så må jeg indrømme at jeg er ret vild med Tyrkiet. At stå op om morgenen og hoppe ud på altanen og kigge op på et fantastisk bjerg, det er bare noget jeg ikke kan blive træt af. Og med en daglig temperatur på omkring 35 – 40 grader skulle man jo være et skarn hvis man beklagede sig.

Tak fordi du læste med i dag på bloggen. Der er  nyt indlæg igen i morgen.