iPad – Fremragende eller håbløs?

På et shoot hvor din kunde er med, eller når kunden måske ligefrem er din model, så er det altid en god idé at kunne vise billederne frem umiddelbart efter shootet. På den måde bliver kundens nysgerrighed tilfredsstillet hurtigt, og du sparer tid da kunden kan vælge de billeder der skal bruges med det samme.

Men hvordan skal kunden se dem igennem?

Jeg har igennem længere tid ledt efter den perfekte løsning, og har også tidligere her på bloggen omtalt Epson’s bud på en fremviser. Men nu har Apple lanceret deres nye iPad, og ved første øjekast ser den uhyggeligt interessant ud!

iPad

iPad

Med en pris startende helt nede på kr. 3.500,- for den billigste udgave, ja så er den faktisk hele kr. 1.400,- BILLIGERE end Epsons bud, samtidigt med at du får en væsentligt større og lækrere skærm til din rådighed. Så langt så godt! Men hvad er så bagsiden af medaljen? Jo, ser du…

1. Der er ikke en USB-port i den nye iPad. Hvorfor dog ikke? Det giver jo absolut ingen mening!? Der findes dog en forholdsvist simpel løsning, og der har vi måske også svaret på mit spørgsmål – MERSALG! For hvis du vil overføre dine fotos direkte fra dit kamera, og altså ikke først smide dem over på din pc (hvorved hele idéen med en iPad i mine øjne forsvinder lidt), ja så kræver det en lille adapter. Mmmmmm… mersalg! Det er noget Apple kan lide, og noget de også er gode til.

Det er denne lille dingenot du skal bruge for at overføre dine fotos fra dit kamera til din iPad via kameraets almindelige USB-ledning:

iPad Camera Connection Kit

iPad Camera Connection Kit

Adapteren til højre er faktisk super godt tænkt! En kortlæser! Fantastisk! Eller… næh, egentlig ikke så fantastisk igen, da den kun kan læse SD-kort. Og da de fleste pro-kameraer bruger CF-kort, ja så er vi igen tilbage til den anden løsning med en adapter og så en USB-ledning. Det er sgu lidt bøvlet!

2. Hvis vi nu antager, at ovenstående adapter-helvede er til at leve med, og at overførselstiden fra dit kamera via din USB-ledning ikke tager alt for lang tid, er iPad så en fed løsning? Igen nej… For iPad kan ikke læse dine raw-billedfiler. Det er bare ikke godt nok! Ja, jeg kan bare vælge at skyde både i raw OG i jpg, men det burde sgu bare ikke være nødvendigt i 2010 på en ny gadget fra Apple. Men ok, det er måske bare en tilvænningssag.

Ville jeg købe én til trods for ovenstående mangler?

Det korte svar må være: Ja!

Den ser simpelthen så møg lækker ud, og når først billederne er på skærmen – selvom det kræver lidt mere arbejde fra min side – så vil mine kunder helt sikkert hoppe glæde når de sidder og flipper billederne fra shootet igennem med deres pegefinger, ligesom man kender det fra iPhone. Er den optimal? Nej. Er den uundværlig? Nej. Er den et must-have? JA! :)

Her har du Ekstra Bladets anmeldelse: http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/gadgets/article1290258.ece

Og her præsenterer Steve Jobs det lille vidunder:

TEASER: Regnskab er ikke ligefrem min yndlingsbeskæftigelse, men et lille on-line regnskabsprogram har i DEN GRAD gjort det nemmere! I morgen fortæller jeg hvordan du nemt får styr på dit regnskab, og slipper for det kedelige arbejde med f.eks. at regne momsen ud.

TAGS: ,

5 kommentarer

  1. kevin siger:

    ja apple er rigtig go til mer salg men som adobe har sagt “It looks like Apple is continuing to impose restrictions on their devices that limit both content publishers and consumers” så gør det mig mere spændt på Lenovos U1 (windows/linux) og MSIs tablet bygget på Tegra platform (OS uvist) :-)
    Men design kapløbet og prisen tilhører nu apple.

  2. Tim Olsen siger:

    Jeg giver nu ikke meget for den. Tror den bliver et flop:
    http://www.techcrunch.com/2010/01/30/ipad-v-a-rock/

  3. Henrik siger:

    Jeg kan ikke lige umiddelbart se hvorfor en kunde skal mene det er federe at se resultaterne på en Ipad, fremfor en Laptop.

    Men måske jeg ser lyset, når jeg rent faktisk få en i hånden – men indtil da er det blot et buzzword for mig, og det er jeg ikke interesseret i at købe.

    Michael – skulle du ik have en ringflash ? ;)

  4. Michael Bang siger:

    Henrik: Det er i bund og grund nok et spørgsmål om smag og behag. :) En laptop kan som udgangspunkt gøre jobbet mindst ligeså godt. Men den er typisk tung, og fyldt med alt muligt andet som du måske ikke ønsker at smide i hænderne på dine kunder. Det jeg søger er en gadget jeg udelukkende bruger på mine shoots til at fremvise mine fotos til mine kunder, og her er en bærbar ikke det optimale valg i mine øjne. :) En iPad fylder mindre, vejer mindre og vil være behagelig for kunderne at sidde med og vælge ud.
    Og jo – det skal jeg! :) Jeg skal teste en ringflash her i starten af februar, og jeg skal nok smide et par fotos og en anmeldelse op på bloggen. :)

    Tim: Tak for input! Sjov lille sammenligning! :)

    Kevin: Lyder spændende! Har du et par links til de sager?

  5. Mark Ambrose siger:

    Hey Michael,

    Jeg har købt en Ipad 64 3g, wifi, Kan kun sige DEN ER FED, Jeg kan godt se dilemmaet med at den ikke kan vise RAW, Men den er super lækker at præsentere div. billeder over for kunderne, og med 3G. kan man jo altid vise flere billeder via sin egen Website. Det fungere bare super godt.

    Mark

Leave a Comment


Subscribe without commenting