To TFP or not to TFP – that’s the question!

TFP står for Time For Print. I dag går det også under betegnelsen TFCD, som står for Time For CD. Færre og færre modeller vælger at få billederne på print, og den nye betegnelse er derfor mere korrekt i de fleste tilfælde. I korte træk går TFP ud på, at en model og en fotograf finder sammen, og begge arbejder så gratis for hinanden for på den måde at skabe nogle billeder som begge kan bruge i deres portfolio.

Men hvornår skal man arbejde gratis, og hvornår skal man tage penge for det?

Et spørgsmål der deler fotografer gang på gang, og er genstand for debat i tide og utide. Nogle fotografer skyder aldrig TFP (de hører dog til sjældenhederne), mens andre stort set ikke laver andet. Selv skyder jeg stort set ikke TFP længere. Da jeg begyndte som fotograf skød jeg naturligvis en del TFP for at få en masse fotos til min portfolio, men det er ikke nødvendigt længere. Og det er egentlig også mit råd til fotografer der er i tvivl omkring om de skal skyde TFP eller ej. Tænk over om du VIRKELIG kan få noget ud af aftalen, eller om det egentlig er lidt ligegyldigt for din portfolio. Hvis du i forvejen har masser af portrætter i din portfolio, hvorfor så skyde flere gratis? “Jamen, jeg er bare hobbyfotograf, og skyder for sjov…” Ja, og? Ville det ikke være meget rart hvis du kunne få finansieret dit nye udstyr? Måske tjene nok til et større kamera, måske lidt ekstra lys eller et lækkert objektiv?

Der er jo ingen der siger at du behøver at tage flere tusinde kroner for et portræt af naboens datter, men på den anden side er det også fjollet at arbejde gratis. Jeg kender i hvert fald ikke mange håndværkere der tager rundt og installerer køkkener uden at tage sig betalt. Heller ikke selvom de rent faktisk nyder deres arbejde. :)

Mit råd er derfor: Med mindre at du får en rigtig god eksponering du ikke normalt ville komme i nærheden af, eller at du skyder et meget specielt foto fordi du har lyst og selv har taget initiativ til det – altså et foto der er så mærkeligt, at du nok aldrig får betaling for det – så lad være med at skyde gratis. Det giver simpelthen ingen mening at forære noget væk som du lige så godt kunne tage penge for. :)

TFP er i øvrigt et emne jeg går mere i dybden med på min workshop. Jeg fortæller lidt mere omkring hvordan du får det optimale ud af TFP, og hvornår du bestemt ikke skal skyde TFP.

Men hvad er din holdning? Lad os få gang i en debat her på bloggen omkring TFP. Smid en kommentar med din mening – og hold det nu sobert. ;)

TAGS: , , ,

9 kommentarer

  1. Ole siger:

    Kunne simpelthen ikke havde sagt det bedre selv! Flot!

    +1 ;)

  2. Godt indlæg, jeg har selv en TFP på lørdag, og faktisk er vi blevet enige om at de omkostninger der er, deler vi blandt mig som fotograf, en MUA og 4 modeller.

    Men lokationen er for fed, så de få kroner jeg skal betale for at låne et hotelværelse går nok.

    TFP bruger jeg til at opbygge min egen spændvidde som fotograf, med tiden skal der nok komme betalings opgaver. Og dem som har henvendt sig for at få billeder til brug i forbindelse med salg, f.eks. kjoler til en shop har fået et decideret tilbud.

    Skal der tjenes penge på mine billeder, forventer jeg at få noget igen.

  3. Ole siger:

    Jeg laver skam også stadigt TFP, men kun med en håndfuld udvalgte modeller jeg selv har fundet. Det er modeller som jeg kan lave en masse kreative ting med, helt på slap line og som bidrager til min portfolio.
    Til Michael N:
    Sjovt du nævner hotelværelse, jeg har et par gange lånt et hos et lokalt hotel, helt uden beregning. Jeg oplyser dem dog om, at der ikke er tale om kommercielle opgaver. Sidst fik jeg sgu brudesuiten en halv dag :) ) Jeg skal faktisk derned med en af mine faste modeller her i weekenden.

    Jeg er skam ikke dvævelsk modstander af TFP, men ofte ser jeg de samme fotografer som tit ytre ønske om at leve af fotograferingen eller tjene lidt på den, konstant og uafbrudt laver TFP-Sessions. Michael Bang er inde på det rigtige, brug TFP princippet til opbygning af portfolio og kom så videre derfra.

    Hvis flere fotografer, uanset niveau tog penge for deres arbejde, så ville der ikke være så mange som tilbyder sig til “500 kr” for et helt bryllup f.eks… Det er skidt for branchen at underbyde den og sælge sig for billigt. Som jeg så ofte har påpeget, så er professionelt fotoudstyr DYRT og nogen skal betale det, ellers er der ingen til at lave de billeder kunderne efterspørger. Det drejer sig jo om det simple, nemlig omkostninger VS indtægter.

    Ofte hører jeg også mange som undlader at tage sig betalt, fordi de ikke er moms-registreret. Det er jo en skam, for alle har ret til at tjene op til 50.000 kr årligt inden momsen kommer ind over. Mange vælger så desværre også at moms-registrere sig for at kunne købe “billigt” udstyr, men opdager efter noget tid, at SKAT gerne vil snakke med dem, da deres moms-regnskab kun er negativt og der ikke kommer nogen salgsmoms ind..

    Det er en jungle, mest af alt fordi ALLE kalder sig for fotograf og kunderne for svære og svære ved at vælge, derfor er seriøsitet og kvalitet et MUST. Er disse ting tilstede, så er prisen ikke det afgørende i sidste ende. Det er mit indtryk som tidligere selvstændig og i dag freelance (ikke moms-registreret). :)

    Nå, slut på smøren… Det er et godt oplæg til en eftermiddag og et par kander kaffe :) )

  4. @Ole
    Ja hvis jeg havde kontaktet et lokalt hotel havde jeg nok også kunnet bearbejde mig frem til vi ikke skulle betale noget, men lige med det her hotel vil jeg med glæde betale den lille pris der er. Simpelthen fordi lokationen kan blive ultra fed.
    Og så er det nok en faktor at der er Fashion Week i København, så de er faktisk fuldt booket.

    Og jeg er også enig i at man skal heller ikke tage en meget lav pris, bare for at tage noget for det. Så hellere lade være og hvis det er gode venner eller familie kan man jo gøre det til en gave.

    Men der går let nogle timer med at efterbehandle og så er 500 slet ikke nok, en mere reel pris ville vel være 4000 for efterbehandlingen og afhængigt af fotografens deltagelse 2-3000. Jeg læste faktisk en artikel/blogpost om lige præcist det emne for et par uger siden.
    .-= Strobist portraits by Michael Nielsen´s last blog ..Father =-.

  5. Pia siger:

    Selv jeg som er ULTRA amatør tager ikke TFP, det kan godt være at det ikke er de store summer jeg får ind, men jeg vil som minimum ha´ dækket mine omkostninger + lidt arbejdsløn. Selvom jeg er i gang med at opbygge et portfolie, så tænker jeg også lidt videre.. Jeg vil jo gerne have at de folk jeg lavet noget for også anbefaler mig videre, og det skal altså helst ikke være med ordene “og hun gør det gratis” Tværtimod vil jeg gerne vende folk til fra starten at det altså koster. Og så er der det andet ben i det, at jeg jo gerne vil ha´ udbygget mit udstyr så jeg kan tage flere og bedre billeder, der er både flashanlæg, objektiver, baggrunde, printer, software og m.m. som jeg jo gerne vil tjene til.

  6. Michael Bang siger:

    Meget spændende artikler!! Interessant læsning! :) Tak for input!

  7. Michael Bang siger:

    Tak for input til debatten Pia! :)

  8. Ole siger:

    Meget fornuftig indgangsvinkel, Pia. :)

Leave a Comment


Subscribe without commenting